Juletræer
Løvenholm Gods har produceret juletræer i over 50 år. I de senere år er produktionen intensiveret således den matcher de stigende kvalitetskrav hos de europæiske forbrugere. Siden 2012 er arealet med juletræer øget så det i år 2024 udgør ca. 75 ha.
Løvenholm Gods producerer udelukkende Normansgran juletræer i størrelsen 1,5m – 2,5m. Den årlige produktion er på ca. 30.000 juletræer, hvoraf hovedparten finder vej til det centraleuropæiske marked.
Træerne passes intensivt, hovedsageligt af vores fastansatte skovarbejdere og vores eget materiel. Langt de fleste juletræer skoves og pakkes på paller i løbet af november måned, således træerne kan nå ud i de julepyntede stuer inden jul.