Historien om Løvenholm Fondens stifter

Valdemar Uttental blev i 1920 gift med komtesse Elisabeth Scheel, der var datter af lensgreve Christen Scheel – som blev den sidste lensgreve til at eje Gl. Estrup. Efter Christen Scheel´s død i 1926 var der ikke økonomi til at bevare Gl. Estrup i familiens eje – og Gl. Estrup blev solgt til en godsspekulant.

I 1928 købte Uttental hovedbygningen på Gl. Estrup med park og det tilhørende skovgods. Han stiftede her Gl. Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum – som blev indviet i 1930.

I 1929 overraskede Uttental alle ved at købe Løvenholm på en offentlig auktion. Det var under landbrugskrisen – og købesummen udgjorde 772.000 kr. Igen viste han sig som en god forretningsmand.

Valdemar Uttental var ikke af adelig oprindelse – men stammede fra en velstillet købmandsfamilie fra København. Uttental blev en såkaldt self-made mand, som oparbejdede en ret stor virksomhed indenfor klædebranchen – og blev agent for en række fornemme engelske tekstilhuse. Hvis man dengang var offentligt ansat og skulle bruge en tjenesteuniform – var det virksomheden Schlichtkrull & Uttental, som kunne levere varen. Han er et godt eksempel på den tids succesfulde forretningsmænd – som oplevede en opblomstringstid efter første verdenskrig.

Det var almindeligt kendt, at ægteparret Elisabeth Scheel og Valdemar Uttental ikke var meget sammen. Uttental blev måske aldrig rigtig anerkendt af den fine adelige familie fra Gl. Estrup. Under alle omstændigheder var der ingen børn i ægteskabet. Man siger dog alligevel at de fik to børn: nemlig Herregårdsmuseet og Løvenholm Fonden.

Ved nærmere studie af loftet i ”Den blå sal” kan man se hovedbygningen til Gl. Estrup til den ene side og i den anden side er det Løvenholm, som er afbildet. I den ene ende af salen er anført årstallet 1929 – det år han erhvervede Løvenholm – og i den anden af salen ses Uttental´s silhuet. Det var en arkitekt ved navn Claudius Hansen, som stod for indretningen af den blå sal.

Der skete herefter det, at Uttental lagde Gl. Estrup skovgods sammen med Løvenholm og samtidig blev der i de følgende år opkøbt en række land-og skovbrugsejendomme – hvorved Løvenholm´s samlede areal blev næsten fordoblet til det nuværende samlede areal på godt 6.000 tdr land – svarende til 3.300 ha.

Et levende slot

Løvenholm Slot er i dag et levende slot, som er blevet renoveret igennem de seneste 30 år. Renoveringen er sket i tæt samarbejde med kulturarvsstyrelsen, og kun med brug af kvalitetsmaterialer og godt traditionelt håndværk.

Slottet huser godskontoret og er dermed daglig arbejdsplads for 5 medarbejdere. Desuden benyttes Slottet til Fondens bestyrelsesmøder, forsknings- og uddannelsesarrangementer, Fondens gallamiddage og i forbindelse med godsets øvrige repræsentative aktiviteter.

Slottet og dets omgivelser lejes ikke ud.

Tidligere ejere

Løvenholm nævnes første gang i 1400-tallet under navnet Gjesingholm, hvor det hørte under Essenbæk kloster, knap 20 km mod vest. Slottets østfløj er bygget i midten af 1500-tallet og sydfløjen ca. 50 år senere. Slottet har haft mange skiftende ejere gennem tiden, senest grosserer og hofjægermester Valdemar Uttental.

Indtil Løvenholm Fondens overtagelse af Løvenholm Gods i 1951 har der været 35 ejere i de 511 år. Tidligere ejere fremgår i listen herunder:

De mange skiftende ejere satte sit præg på de oprindelige skove under Løvenholm Gods. Skiftevis forbedredes skovene igennem god forvaltning og med store investeringer, efterfulgt af hård hugst og manglende tilplantning, hvilket forarmede skovene. De sidste 85 år har skovene været præget af en langsigtet forstlig drift. I gode tider blev slottet og avlsgården moderniseret mens, bygningerne ligesom skovene, oplevede forfald i de dårlige tider.