Ridekort til Løvenholmskoven

Ridning i Løvenholms skove er alene tilladt, hvis man er indehaver af et gyldigt ridekort. Du kan downloade en folder om ridning på Løvenholm herunder. Folderen fortæller hvordan et ridekort indløses og redegør for nogle af de regler der i øvrigt gælder for ridning i Løvenholms skove. Hestevognskørsel er ikke tilladt.

Prisen for sæson 2024/2025 er 1.075 DKK. pr. ridekort. Prisen er incl. moms.

Ønsker du at købe et ridekort skal du kontakte administrationschef Anja Lundkvist Sloth på Godskontoret – her du finder hendes kontaktoplysninger.

Indehavere af årsridekort kan erhverve enten et års-gæstekort til 1.075 kr. eller et engangsgæstekort til 60 DKK. pr. gang/tur. Gæsten skal ledsage ridekortindehaveren og kan ikke ride alene i skoven på gæstekortet. Ridekortindehaveren betaler for gæsten direkte på Løvenholm Gods’ mobilepay nr. 50337. Husk at anføre navn på ridekortindehaveren på overførslen. Herefter er du velkommen til at tage din gæst med på ridetur i skoven.

Enkelte dage er skoven lukket pga. jagt. På dette link kan du orientere dig om hvornår der er jagt i hvilke områder af skoven: Jagtdatoer

Gruppeture

Ved større gruppeture er det muligt at købe et endagskort til en gruppe på max. 15 ryttere. Prisen herfor er 1.000 kr. Ansøgning om turen skal være godskontoret i hænde 14 dage før turen. Godskontoret giver kun tilladelse til turen, hvis det ikke generer anden færdsel i skoven og vildtets trivsel. Der tillades ikke store grupper.

Der kan udstedes faktura på ridekortene mod ønske fx. til stutterier og rideskoler.

Regler for ridning i skoven

  • Gyldigt ridekort (evt. gæstekort) skal altid medbringes ved ridning i skoven. Kortet skal på forlangende forevises skovdistriktets personale.
  • Ridning sker på eget ansvar.
  • Reglerne i Naturbeskyttelsesloven og Miljøministeriets bekendtgørelse om offentlighedens adgang til skovene skal overholdes, idet ridekortet alene er en udvidelse af den almindelige adgangsret for så vidt gælder tilladelse til ridning.
  • Ridning må foregå indenfor tidsrummet 1 time efter solopgang til 1 time før solnedgang.
  • Ridning er kun tilladt på asfalterede veje og grusveje over 2,5 m’s bredde.
  • Ridning ad asfalterede veje bør ske i vejrabatten og ad andre veje fortrinsvis i den græsklædte midterstribe.
  • Det er ikke tilladt at foretage spring over grøfter, diger, led, træstabler, stammer, m.v.
  • Vis hensyn overfor andre skovgæster. Ved møde med gående og cyklende publikum skal rytteren vige. Passage skal ske i skridt.
  • Skovdistriktet forbeholder sig ret til midlertidige begrænsninger af færdselsretten i tilfælde af intensivt skovarbejde, tøbrud eller afholdelse af jagt.
  • Skovdistriktet forbeholder sig endvidere ret til erstatning for skade opstået som følge af færdsel i strid med ovenstående regler.

Overtrædelse af reglerne kan medføre inddragelse af ridekortet, bortvisning og bødeforlæg.