Salg af jagtoplevelser

Fra jagtsæson 2018/2019 udbydes dagsjagtpladser på trykjagtarrangementer på Løvenholm Gods. Pladserne sælges efter "først-til-mølle-princippet". Salget til de enkelte jagtarrangementer vil åbne, på det annoncerede tidspunkt.   

Vildtforvaltning på Løvenholm Gods

Dagsjagtpladserne sælges som et led i godsets samlede vildtforvaltning.  Vildtforvaltningen har til formål, at sikre en sund hjortevildtbestand, som samtidig muliggør en rentabel godsdrift, med et acceptabelt niveau af afgrødeskader på land- og skovbrug.

Selve jagtudøvelsen er kun en mindre del af den samlede vildtforvaltning, som også inkluderer vedligehold og anlæg af fodermarker, sikring af forstyrrelsesfrie områder og koordinering af forstyrrelser.

Løvenholm Gods har egen vildtforvaltning på ca. 1.300 ha, hvorfra der sælges dagsjagtpladser og enkelte trofædyr. Jagten på godsets øvrige jorde er udlejet,  men forvaltes i tæt samarbejde mellem jagtlejere og Godsets Vildtforvalter.  

Har du spørgsmål til dagsjagt-konceptet, eller ønsker du at booke jagtoplevelser for et større eller mindre selskab er du altid velkommen til at kontakte Vildtforvalter Kristian Stenkjær på Tlf. 2393 3131 eller email ks@lovenholm.dk

Link til salg af jagt - tryk her.

Kronvildt Rudel

Opdateret d. 11-06-2018