Skoven

Løvenholm skovene var indtil 1700-tallet af en helt anden beskaffenhed end, hvad man ser nu. De bestod hovedsageligt af vidt udstrakte birke og egeskove, som blev benyttet til brændsel og afgræsning.

I perioden 1700 – 1756 blev skovarealerne stærkt formindskede, da mange tusinde favne brænde blev skovet og indskibet ved Rygård Strand. Kun en ringe del blev enten opdyrket eller reetableret til skov. Resten forandredes til lyngheder.

Fra 1756, hvor Hans Fønns overtog godset, til 1929, hvor Valdemar Uttenthal købte Løvenholm var driften i skovene præget af mange forskellige ejere, der skiftevis var velhavende og forbedrede skovene og skiftevis gik fallit og forarmede skovene ved en stærk hugst og manglende tilplantning.

I 1927 købte daværende grosserer Valdemar Uttenthal af boet, efter sine svigerforældre lensgreve og lensgrevinde Scheel, ejendommen Gl. Estrup med skovene Tårup, Auning og Tversige. Nørrekær, Klibo, Lunden, Mølleellene og Porsbakkerne blev købt af proprietær Legarth fra Gl. Estrup Hovedgård i 1929. Ved tvangsauktion samme år tilkøbtes efter grev Schimmelmann godset Løvenholm, med skovene Østerskoven, Plantagerne, Storskoven, Nielstrup Skov, Højholt, Sømosen, samt en del af Karhusskoven. I 1930 købtes Eldrup Skov og Eldrup Hede fra Stenalt Gods. I 1935 købtes Sorvad Dyrehave. I 1937 Stadsborg. I 1941 Marienlund og endelig i 1942 resten af Karhusskoven.

Efter Valdemar Uttenthals død i 1951 overtog Løvenholm Fonden det samlede gods. Løvenholm Fonden har siden solgt og tilkøbt mindre gårde og parceller, så det samlede tilliggende i dag består af i alt 3.344 ha.

Arealfordelingen er således:

Type HA
Løvskov 995
Nåleskov 1.685
Juletræer/pyntegrønt 165
Ager og eng 289
Ubevokset areal 210
I alt 3.344

 

Træartsvalget:

Distriktets høje tilvækst er konsekvensen af et lokalitetstilpasset skovbrug. Fokus er på højtydende og værdifulde træarter, som kan sikre skovdriften i mange år fremad. Målsætningen er en skovdrift der er økonomisk optimal. Det betyder, at træarterne allokeres med den målsætning at maksimere hele skovens værdi, ikke kun likviditetsmæssigt, men også sikre en langsigtet vitalitet og stabilitet.

Stabiliteten anses for meget vigtig. Målsætningen er at nåletræsandelen skal udgøre op mod 70 % af skovarealet og derfor ligges der et stort arbejde i at finde stabile blandinger, hvor især douglasgran indgår. De resterende 30 % løvtræ skal udgøre skovens skelet. Løvtræsbevoksningerne skal stabilisere skoven og give et afvekslende skovbillede. Nåletræsbevoksningerne skal på lang sigt, primært bestå af douglasgran, men også sitkagran, rødgran og lærk skal indgå. Løvskoven består primært af bøg og eg.

Den årlige totale tilvækst er ca. 25.000 m3 modsvarende 8,8 m3/ha/år på de ca. 2.850 ha produktive skovarealer. Årsagen til den ret høje tilvækst på en temmelig gruset og næringsfattig jord, er resultatet af en intensiv skovdrift med træartsvalg, der passer den enkelte lokalitet. 

Den stående vedmasse bedømmes til ca. 195 m3/ha. Planen er, at dette tal ikke skal forhøjes væsentligt. Så den årlige hugst er planlagt til ca. 20 – 22.000 m3

Distriktet omsætter årligt ca. 250 tons pyntegrønt, primært nobilisklip.

Juletræsproduktionen har i en årrække ligget på 10 – 20.000 nordmannsgrantræer pr. år. De næste år vil tilplantningen af landbrugsarealer fortsætte, så målet er ca. 75 ha tilplantet med juletræer, hvilket vil give en produktion på ca. 30 – 35. 000 træer om året.

 

Opdateret 17-07-2016