Maj 2015

28. maj 2015

Foråret er nu kommet til Løvenholm også. De lysegrønne blade i skoven har været fremme et stykke tid, og er som altid et meget smukt syn.

I parken er flere af buskene sprunget ud, og det varer ikke længe før rhododendronbuskene står i fuldt flor.

Billedet herover er et kig til slottet på en sen maj dag i år.

På slottet iværksættes snart en større pigstens omlægning og etablering af skyllerender i gårdspladsen. Det er stadig ikke tilladt at parkere sin bil på slottets gårdsplads, med mindre man har et ærinde i slottet. Parkering er tilladt på tydeligt markeret P-plads lige indenfor murene ved indgangen til slottet.

Publikum er meget velkomne til at gå tur i parken omkring slottet udenfor voldgraven.

I skoven renser vi grøfter og reparerer veje, skoven udtyndes og der skoves træ, der foretages kratrydning og lignende årtidsbestemte opgaver.

I landbruget er forårsarbejdet længe overstået og nu skal afgrøderne gerne vokse sig store og lækre indtil modning.

Der er igangsat et stort projekt med etablering af boring til markvanding. Projektet forventes afsluttet og i brug inden høst 2015.

Flere vildtagre i skoven er under omlægning og nytilsåning.

Opmærksomheden henledes på, at ridekort skal fornys eller nybestilles i løbet af juni måned. Vi har etableret en ny ordning, hvor indehavere af årsridekort kan købe et dags-gæstekort. Prisen herfor er 50 kr. og kvittering for betaling medbringes på turen i form af kopi eller dokument på mobiltelefon. Betaling kan gøres via SWIPP til telefon 40281253 eller via bankoverførsel til 7260-00002024191. Gæsten skal som altid selvfølgelig ledsages af ridekortindehaveren.

Link til reglerne for ridning findes her.

Fondens direktion har afholdt det årlige regnskabsmøde, hvor Fondens årsregnskab blev præsenteret og gennemgået. Fondens resultat for 2014 har været meget tilfredsstillende. Fondens ledelsesberetning vil blive lagt på hjemmesiden i løbet af juni måned.

Godskontoret er ferielukket i uge 28-31.

Her er lidt billeder fra etablering af boring og rhododendronens spæde start.

20150527_082716 boring.jpg

20150527_082758 boring2.jpg

20150527_082950 rhodondendron.jpg

Opdateret 28-05-2015