Juni/Juli 2015

1. juli 2015

 

God sommer.jpg

Vejrudsigterne lover fantastisk vejr, nu hvor ferien starter. Det er fantastisk. Også for Løvenholms landbrug. Så måske får vi allerede brug for at vande markerne i år.

Landbrug

Arbejdet med at etablere markvandingsanlæg fremskrider som forventet. Brønden og pumperne er etableret og nu graves der "vandhaner" ned i de enkelte marker.

Gravearbejde.jpg

Se lille fotoserie fra landbruget/parken, som det så ud primo juni.

Ridekort

Den nye ridekortsæson er startet 1. juli. Hvis du har glemt at forny dit ridekort inden ferielukning af godskontoret må du gerne sende en mail til post@lovenholm.dk og meddele det, samt indbetale 850 kr. pr. kort med det samme til konto 7260-0002024191. Medbring kvittering på rideturen, og så er det helt okay at ride i sommer. Ridekort fremsendes i starten af august.

Skoven

I skoven arbejdes der med udtynding i granbevoksninger og juletræerne plejes. Desuden foretager vi grøfteoprensninger.

Projektet med udskiftning af tag på maskinhuset er igangsat.

Maskinhus.jpg

Slottet og parken

Fra parken ved slottet er der lavet en lille fotoserie af rhododendronbuskene, da de stod flottest.

Foran slottet mod gårdsplads er vi igang med at reparere pigstensbelægningen ved muren og etablere skyllerender til afledningen af de voldsomme regnmængder, der til tider kommer.

Pigsten.jpg

Godskontor

Godskontoret holder ferielukket fra fredag d. 3. juli til og med søndag d. 2. august 2015.

 

Vi ønsker vores læsere god sommer!

 

Opdateret 01-07-2015