Godset lige nu - sept. 2014

17. september 2014

Så er efteråret også kommet til Løvenholm.

I skoven arbejder vi bl.a. med grøfteoprensninger, skovning af træ og brænde, klargøring til kommende pyntegrøntssæson og skovning af juletræer.

I landbruget er efterårsarbejdet snart afsluttet og de økologiske gulerødder vil snarest blive halmdækket til vinteren. Se billede nedenfor af Bent, der kører med den nye harve.

Jagten starter som vanligt d. 1. oktober. Bor du i skoven eller på anden måde er bruger af skoven, er du velkommen til at kontakte godskontoret og få datoer for de store selskabsjagter i skoven, så du ikke risikerer at støde utilsigtet ind i jagten. Desuden vil der altid være skilte på de veje, der er afspærret pga. jagt.

Fondens bestyrelse har afholdt efterårsmødet i begyndelsen af september på Løvenholm Slot. Arrangementet blev afsluttet om aftenen med en meget flot middag omkring det runde bord, hvor godsets funktionærer med ledsager var indbudt af Fondens bestyrelse. Derudover var der indbudt et antal gæster.

Det gamle administrationshus (Ny skovridergård) er reserveret og forventes udlejet snarest.

Efteraarsharvning 2014 Kvikup Harve

Opdateret 24-09-2014