Godset lige nu - okt. 2014

20. oktober 2014

Sæsonen for klipning af pyntegrønt har været godt igang nu i 2-3 uger og fortsætter et par uger endnu. Herefter starter arbejdet med fældning og netning af juletræer.

I landbruget er de økologiske små gulerødder blevet halmdækket, så de kan klare vinteren i jorden. De vil blive høstet løbende henover vinteren. 

Jagten er startet pr. 1. oktober og der har allerede været enkelte selskabsjagter i skoven. De berørte områder i skoven vil altid været skiltet ved indgangsvejene og færdsel er forbudt på de berørte veje. Spørgsmål om jagtdatoer kan rettes til godskontoret på tlf. 87 95 00 65.

For husenes vedkommende er alt igen udlejet. Ønskes en bolig i Løvenholm skovene kan man blive skrevet på en liste, hvor ønsker om kvm, husleje mv. er beskrevet, og man vil derefter blive kontaktet hvis der bliver et ledigt hus i ønsket kategori. Kontakt godskontoret, hvis der er ønske om opskrivning.

På skovskolen Eldrupgaard bygges der pt en 400 kvm hal og der er rejsegilde fredag d. 31. oktober 2014. HUJ A/S har hovedentreprisen.

Halmdaekning

Sokkel Hal

Spaer Hal

I slutningen af september blev der lavet en del oprensning af grøfter rundt i skovene.

Groefter1

  

Opdateret 21-10-2014