Godset lige nu - december 2013

20. december 2013

Dette nyhedsbrev vil vi benytte til at ønske

naboer, samarbejdspartnere, lejerne, brugerne af skoven mv.

en glædelig jul og et godt nytår.

 

Juletrae

 

Vi vil selvfølgelig også gerne fortælle kort om, hvad der sker på godset lige nu:

I skoven er vi nu helt færdige med skovning af årets juletræer. Klipning af pyntegrønt har været veloverstået i et par uger. Vi rydder op efter efterårets 2 storme, som har givet en del fald over hele skoven.

I landbruget har vi fået en ny kvik-up harve, som Bent har været ude at prøvekøre. Han glæder sig til forårsarbejdet.

Jagten går fint, der er pt afskudt flere dyr end normalt.

Der er ingen ledige udlejningshuse i øjeblikket.

Godskontoret får nye åbningstider efter 1. januar, hvor det nu er muligt at træffe os på kontoret eller på telefon mandage - torsdage i tidsrummet 8 til 13. Nogle dage sandsynligvis i længere tid. Fredage er lukket.