Godset lige nu - august 2014

6. august 2014

Bemærk! Et ledigt hus pr. 1. november - se nedenfor.

Den økologiske rughøst for 2014 er kommet i hus. Der er høstet 73 ha. Kornet er tørt og er nu opmagasineret i godsets kornsiloer. Det har været en middelhøst og der er høstet med vandprocenter under 15. Så alt i alt tilfredsstillende.

Gulerødderne udvikler som som planlagt og de skal snart halmdækkes.

Jens Chr. Dahl's jubilæum blev afholdt med stort fremmøde på slottet d. 4. juli 2014 og det var en rigtig hyggelig dag.

I engen ud for Jens Chr's have er der ofte besøg af 2 traner. Det er lykkes at fotografere dem.

Traner 

Sommerferien er efterhånden overstået for alle medarbejdere på godset og nu skal driften af skov, landbrug og husrenoveringer igen intensiveres.

Der er nogle projekter igang på nogle af husene med bl.a. renovering af vinduer eller isætning af nye vinduer, som forventes igangsat i løbet af august/september 2014. 

Under husene kan findes et hus til udlejning pr. 1. november 2014 - Ny Skovridergård -beliggende lige øst for Auning. Kontakt godskontoret, hvis huset ønskes fremvises.

På godskontoret begynder vi så småt at forberede september mødet i Fondens direktion/bestyrelse.

 

Opdateret 06-08-2014