Hofjægermester Valdemar Uttental 1872 - 1951

I den blå sal på 1. sal i hovedbygningens sydfløj hænger et portræt af Hofjægermester Valdemar Uttental.

Valdemar Uttental var den sidste private ejer af Løvenholm Gods og han etablerede den blå sal i begyndelsen af 1930'erne. Salen blev til ved en sammenlægning af et antal mindre værelser.

DSCF6001 VU Beskaaret

  

Valdemar Uttental var ikke af adelig oprindelse – men stammede fra en velstillet købmandsfamilie fra København. Uttental blev en såkaldt self-made mand, som oparbejdede en ret stor virksomhed indenfor klædebranchen – og blev agent for en række fornemme engelske tekstilhuse. Hvis man dengang var offentligt ansat og skulle bruge en tjenesteuniform – var det virksomheden Schlichtkrull & Uttental, som kunne levere varen. Han er et godt eksempel på den tids succesfulde forretningsmænd – som oplevede en opblomstringstid efter første verdenskrig.

Uttental blev i 1920 gift med komtesse Elisabeth Scheel, der var datter af lensgreve Christen Scheel – som blev den sidste lensgreve til at eje Gl. Estrup. Efter Christen Scheel´s død i 1926 var der ikke økonomi til at bevare Gl. Estrup i familiens eje – og Gl. Estrup blev solgt til en godsspekulant.

I 1928 købte Uttental hovedbygningen på Gl. Estrup med park og det tilhørende skovgods. Han stiftede her Gl. Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum – som blev indviet i 1930.

I 1929 overraskede Uttental alle ved at købe Løvenholm på en offentlig auktion. Det var under landbrugskrisen – og købesummen udgjorde 772.000 kr. Igen viste han sig som en god forretningsmand.

Ved nærmere studie af loftet i ”Den blå sal” kan man se hovedbygningen til Gl. Estrup til den ene side og i den anden side er det Løvenholm, som er afbildet. I den ene ende af salen er anført årstallet 1929 – det år han erhvervede Løvenholm – og i den anden af salen ses Uttental´s silhuet. Det var en arkitekt ved navn Claudius Hansen, som stod for indretningen af den blå sal.

DSCF6013 Loft Blaa Sal

Der skete herefter det, at Uttental lagde Gl. Estrup skovgods sammen med Løvenholm og samtidig blev der i de følgende år opkøbt en række land-og skovbrugsejendomme – hvorved Løvenholm´s samlede areal blev næsten fordoblet til det nuværende samlede areal på godt 6.000 tdr land – svarende til 3.300 ha – hvilket gør godset til det ca. 10 ´ende største i Danmark.

Det var vist almindeligt kendt, at ægteparret Elisabeth Scheel og Valdemar Uttental ikke var meget sammen. Uttental blev måske aldrig rigtig anerkendt af den fine adelige familie fra Gl. Estrup. Under alle omstændigheder var der ingen børn i ægteskabet. De børn man siger, de fik, er Herregårdsmuseet og Løvenholm Fonden.

 

Løvenholm Fonden og planen om et jysk Herlufsholm

Uttental var barnløs og havde ingen livsarvinger. Derfor oprettede han i 1947 Løvenholm Fonden, som skulle blive hans universalarving. Det var hans hensigt, at der for Fondens midler skulle oprettes en kostskole – et ”Jysk Herlufsholm” – med Løvenholm som skolens hovedbygning.

Uttental døde i 1951 – og han er i dag stedt til hvile i et smukt lille mausolæum beliggende i den sydlige ende af parken.

DSCF6168 

 DSCF6159

 

Den nye fondsbestyrelse påbegyndte straks arbejdet. Udover Løvenholm Gods var der i boet betydelige værdier i form af fast ejendom: en meget herskabelig ejendom i Ordrup og grundarealer i Søllerød og Liseleje. Aktiverne blev realiseret og der blev hentet store overskud ud af skoven. På trods af dette var det ikke muligt at rejse tilstrækkelige økonomiske midler til etablering af kostskolen.

DSCF6192

 

I stedet blev der i forbindelse med det nye statsgymnasium i Grenå bygget et kollegium, hvor Løvenholm Fonden i en årrække havde kostelever boende. Efter nogle år blev kollegiet overtaget af staten – og Løvenholm Fonden fik tilladelse til at ændre sit formål.

 DSCF6187